onsdag den 30. marts 2011

2 år

Jeg kan slet ikke fatte at jeg sidder her og skriver invitationer til Busters 2 års fødseldag. Tiden går ALT for stærkt.

Kh Laura

tirsdag den 29. marts 2011

Stof salg

Jeg har ryddet lidt op i gemmerne.Kig forbi HER .

Kh Laura

mandag den 28. marts 2011

Teletubbies cookie

Der bor en dreng i Kongens Lyngby som er glad for teletubbies. Hans mor har sendt mig noget fantastiskt fint stof og som tak skal de bl.a. have denne teletubbies cookie. Jeg vidste faktisk ikke at teletubbies spiste store kager med ansigter - men det gør de altså og mon ikke også de drikker mælk til? Drengen i Kongens Lyngby får i hvert fald mælk med til sin cookie.

Uhm, jeg kunne gosdt spise en kæmpe cookie lige nu.

Kh Laura

søndag den 27. marts 2011

Nyt køkken

Så har vi "endelig" taget det nye køkken i brug! Det har været et kæmpe arbejde med døre der skulle blindes, mure der skulle væltes og nogle der skulle mures op. Alt i køkkenet er nyt, gulvet har været gravet ud, der er blevet isoleret og lagt varmeslanger, støbt gulv og sat nye lofter op.
Vi mangler lige det sidste men det kan bruges og det er SKØNT!

Køkkenet vi har valgt at sætte i er fra Ikea og gulvet er et massivt lærketræsgulv som går igen i hele huset.

Køkkenet er blevet stort og der er fin plads til en spisekrog. Bordet stod i huset da vi overtog det, Busters trip-trap har jeg selv malet og de to andre stole er nye havestole fra Ikea.
Lampen har jeg selv lavet - mere om den i et andet indlæg.

Jeg bliver simpelthen så glad i låget af tapetet og er ret meget ligeglad med at det efterhånden hænger i rigtig mange blogger hjem.
Uret har Buster fået i dåbsgave så jeg har bare "lånt" det. Jeg er meget glad for Marianne Hougaards barnlige udtryk og hendes fine billeder hænger flere steder herhjemme.

Er SUPER glad for mit nye køkken. Her får vi uendeligt mange gode stunder.

Kh Laura

lørdag den 26. marts 2011

Herre hækling

Mon ikke der er nogle raske drenge ude i det danske land der ville kunne blive fristet af denne menu?

God weekend

Kh Laura

fredag den 25. marts 2011

Fødselsdags GiveAway

Det er idag et år siden jeg skrev det første indlæg her på bloggen. Tænk engang at der allerede er gået et helt år. Her sidder jeg 158 indlæg og over 400 faste læsere senere og føler mig utrolig priviligeret.
Jeg ELSKER at blogger og nyder at kunne dele med andre.

I anledningen af bloggens fødselsdag udlodder jeg 4 hotdog hæklekits.
Hæklekitsne har jeg lavet i anledning af Forårsmarkedet 2011 og håber at der vil blive taget godt i mod dem.

Kunne du tænke dig at vinde en af disse kits? Så smid en kommentar her under.
Jeg låner meget gerne billederne ud hvis i vil reklamere lidt på mine vegne, men det giver altså ingen ekstra lodder.

Har du ikke selv blog så husk at opgiv din mail adr.

Vinderne bliver offentliggjort den 15. april. Håber mange vil lege med.

Kh Laura

søndag den 20. marts 2011

En hver pølsevogn med respekt for sig selv...

...serverer selvfølgelig sushi!


Er du forvirret? Så se HER og/eller følg med HER.

Kh Laura

lørdag den 19. marts 2011

Mettesofie.dk

Kender i det når ens grønne hukit stol gentagende gange plager om at få en ven af samme art? Det har vores grønne stol gjort sålænge at jeg til sidst blev træt af at høre på det.
Idag er den røde skønhed flyttet ind. Begge stole er fra MetteSofie.dk.  

Mette og Thomas jagter de skønneste loppe/retro fund som vi andre kun drømmer om at falde over.
Tjek det lige ud! Jeg er I hvert fald flittig besøgende på deres netshop.

Kh Laura

fredag den 18. marts 2011

Hmm..

Man siger det skal være skidt før det bliver godt - nu glæder jeg mig enormt til at det bliver godt.
Ej, så skal jeg jo også vise mine nye lamper frem. Jeg ELSKEr lamper. Fantastiskt, det kan I godt glæde jer til.

God weekend

Kh Laura

torsdag den 17. marts 2011

Suk!

Her sidder jeg omgivet af alle mine sysler. Det er der jo som sådan ikke noget underligt ved - der er bare den lille bitte detalje at BA bøgerne, som burde have første priotet, forsvinder længere og længere ind på bordet.
Åh, hvor er det svært at holde koncentrationen. Ville ønske jeg kunne bruge alt min tid på at forberede forårsmarkedet - men den går ikke - tilbage til arbejdet.

Kh Laura

søndag den 13. marts 2011

Mini Mumi

Små fine Mumier til barnevognophæng m.m er det sidste nye fra min hånd.
Mumien her er monteret på en fin kløver klemme fra Rice. De små mumier skal med til forårsmarkedet i Odense.

Lige et teknisk spørgsmål: Hvorfor kan jeg kun for lov at uploade ét billede i hvert indlæg? Jeg plejer da at kunne uploade flere. Meget mærkeligt. Er der andre blogspottere der har samme problem?

KH Laura

fredag den 11. marts 2011

God Weekend

KH Laura

For(års)beredelser

Det ser måske lidt kaotisk ud, det er det egentligt også, men der er en mening med galskaben.
Jeg prøver en masse ideer af til forårsmarkedet uden egentligt at få lavet noget af det færdigt endnu. Men det kommer.

Mon ikke jeg når det? Der trods alt 2 mdr endnu - og kun en bachelor, en 2 års fødseldag og alm hverdag der skal være plads til ved siden af.

Kh Laura

onsdag den 9. marts 2011

Et fastelavns træ

Buster skal til fastelavn med dagplejen imorgen. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gøre det helt store ud af de, da jeg forventer at han er temmelig lige glad, men SÅ så jeg dette indlæg på Mirjams blog.
Ja, så ændrede jeg altså mening og Buster skal afsted i dagpleje imorgen klædt ud som træ.
Jeg er helt vild med Mirjams ide! FEDT!

KH Laura

Jeg har travlt

Jeg har travlt med at bygge med mælkekapsler
Jeg har travlt med at ordne vasketøj
Jeg har travlt med at skrive BA
Jeg har travlt med at finde ud af hvad jeg skal efter sommerferien
Jeg har travlt med ikke at blive irriteret over det manglende køkken
Jeg har travlt med at forberede mig til forårsmarkedet

Jeg har travlt med ikke at få alt for travlt

KH Laura