mandag den 28. november 2011

Zpagetti bordskåner DIY

Resterne fra det store tæppe af Zpagetti garnet er blevet brugt til en julegave. De er hæklet således:
Materialer:

Zpagetti garn
Hæklenål str 12

Forkortelser:

mr - magic ring
m - maske
lm - luftmaske
km - kædemaske
fm - fastmaske
hstgm - halv stangmaske
stgm - stangmaske
( ) - i samme m/rum
* * - gentags omgangen rundt
omg - omgang

Bordskåner hæklet i Zpagetti garn:

Start med en mr
1. omg: 12 fm omkring mr, dan en ring med km i først m
2. omg: lm, * 2 fm i næste m, 2 lm, spring 1 m over*, afslut omg med km i lm
3. omg: lm, * km, (fm, hstgm, 2 stgm, hstgm, fm) over de to lm* afslut med km i lm.
Bryd garnet og hæft ende.

Håber den kan bruges

Kh Laura

torsdag den 24. november 2011

Kan man hækle i jersey?

Jeps, det kan man. Det "nye" trendy zpagetti garn er lavet af rester fra metervare industrien. Jeg har fået fingrene i to ruller turkis jersey og har hæklet en stor tyrkis stjerne.

Det er fantastiskt at arbejde i, når først man vender sig til det. Det er trods alt strækstof der er vundet op så man skal ikke tro det er ligesom at sidde med et nøgle bomuldsgarn.
Jeg er godt tilfreds med resultatet og tror årets juletræ skal stå på det.
Til stjernetæppet er brugt godt 2 ruller zpagettigarn og en hæklenål str. 12 - og så har Buster lige tjekket at det kan rulles sammen.
Man kan efterhånden få zpagettigarnet mange steder, jeg har købt mit HER.

Tror et af de næste projekter må være at lave garnet selv -lige som i de glade 70ér. Mon ikke jeg kan finde en gammel t-shirt eller to.

Kh Laura

tirsdag den 22. november 2011

Klodser

Ej, der var jeg heldig. Buster og jeg var et smut forbi den lokale genbrugs igår.
Haps, 35 af de fineste klodser kom med hjem.

B U S T E R er endnu en af de lækre sager jeg fik med hjem fra Horsens.

Ej, jeg glæder mig til at Buster bliver gammel nok til at lege med bogstaver - det er godt at have noget at glæde sig til

Kh Laura

mandag den 21. november 2011

Lækkert!

De mange fine stande på weekendens marked i Horsens var virkelig svære at holde sig fra. Jeg kan uden tøven sige at der var flere ting fra hver stand jeg snildt kunne have taget med mig. Det var rigtig meget LÆKKERT! Men jeg holdte mig selv i kort snor, dog ikke alt for kort. Med hjem kom b.la.
Skønne agern fra Ibsenog Strand.dk

Min største inspirationskilde pt. Bogen Magiske Måneder af Helle Schjønning

Ja, ham kunne jeg da ikke tage hjem uden. Købt hos julensglas.dk

WARNING dette er stærkt vanedannende. Zpagetti garn købt af de søde damer bag Yarnfreak.dk

 I mit næste liv vil jeg kunne tage på marked uden snor på.

Kh Laura

En lærerig weekend

 I denne weekend har jeg b.la. lært:

- At Lis og Trine, om nogen, kan arrangere et velbesøgt marked.
- At man kan bo  i Flemming.
- At bolcher koster et smil.
- At Zpagetti garn er stærkt vanedannende.
- At nogle slår når de sover.
- At Horsens skal lære at synes om en pølsevogn.
- At få at vide man er tosset, er et stort kompliment.
- At bloggere er fantastiske mennesker.
- At Hatting er opkøbt af Schulstad.
- At Buster stradig ikke tager skade af at være væk fra sin mor.

Jeg har haft en skøn weekend og dagen idag skal bruges på at overkysse mit skønne skønne afkom aka Buster.

Tak til alle der var forbi Horsens i weekenden.

KH Laura

torsdag den 17. november 2011

Vintage ræv på nye klær

Kommer du fordi Horsens, Torvet 6 i denne weekend og møder du én med denne vintage ræv om halsen. Ja, så er det såmen bare mig.

Jeg har pakket pølsevognen og drager mod det mørke Jylland i morgen tidlig. Udover div hæklerier har jeg denne gang også MØNSTERET TIL MIN FOXY-SHIRT med på markedet.
Jeps, du kan også blive den lykkelige indehaver af din helt egen FOXY-SHIRT for den nette sum af 40 kr. 40 kr for mønster og vejledning - det er skisme billigt.

Har du ikke mulighed for at komme forbi Horsens i weekenden lover jeg at sætte resterne til salg her på bloggen.

Kh Laura

søndag den 6. november 2011

Poncho til søster og Spunken

Min søster har haft fødselsdag og i den anledning syede jeg en helulden poncho til hende. Min søde søster havde ønsket sig Mads Nørgaards klassikeren med Neon lynlås og noget varmt hun kunne blive tyk i (ja, tyk i).
Jeg lagde de to ting sammen og syede med udgangspunt i et Onion mønster denne uldne sag til hende.
Hold da op et strålende billed af søster ( læs ironien)


 Kantet med uld kantebånd - købt HER.
Og hvorfor den kryptiske overskrift og snakken om at blive tyk. Jo, min søster har en spunk i maven og til januar bliver jeg moster. En super moster!!!

Kh Laura

fredag den 4. november 2011

En ulden vinder

Tak for den store opbakning. Den heldige vinder af det skønne sæt skrev:

"Vi vil også rigtig gerne vinde det fine sæt uldundertøj til vores Alma. Vi har alle sæsonen brugt uld, og det er virkelig fantastisk..



Kærligst Maria"

Stort tillykke Maria. Send mig en mail så vi kan aftale nærmere.

Kh Laura

torsdag den 3. november 2011

Mamas corner

Jeg har i længere tid forsøgt at finde frem til en løsning som kan give mig mit eget 'rum' med plads til alle mine sysler.
Vores hjem er under ombygning så muligheden for et rigtigt rum eller værelse er ikke eksisterende. Jeg har været mange muligheder igennem, se fx HER. Men nu tror har jeg fundet en løsning som vil fungere - jeg har fået mit eget hjørne i stuen.
 Farfars gamle skrivebord med matchende stol.
 Den smukkeste maskinestrikkede pude lavet af Søde TanteBlaa.
Mit nyeste yndlings billede - malet af dette fantastiske kvind'folk
Mit nyeste møbel. Det überlækre gamle køkkenskab som i sidste uge blev leveret på adr af hende HER. Skufferne er pimpet med graziela stof. Hylderne skal have lidt maskingtape på kanterne ellers får det lov at stå som det er.
Så mangler jeg bare at fylde mit enorme krea-lager over i skufferne. Ihh, det bliver smadder godt.

KH Laura