fredag den 9. april 2010

Fødselsdag og byg-selv-lagkage

Buster fylder 1 år sidst på måneden og det skal selvfølgelig fejres med glans. Buster har en stor familie og vi har derfor valgt kun at invitere de nærmeste - 34 stk!
Vi har inviteret på byg-selv-lagkage og det gik op for mig idag at jeg ikke rigtig har tænkt på indkøb o.s.v.
Jeg tænker at bage en masse lagkagebunde og stikke dem ud i cirkler i kagetallerkenstørrelse. Ideen er så at gæsterne selv skal lave deres egne lagkager. Fylde og pynte dem som de selv har lyst. Jeg skal have lavet nogle forskellige cremer og mousse så der er lidt for en hver smag og tager meget gerne imod gode ideer og opskrifter. Meget gerne faktisk, for pt kan jeg kun komme på traditionel kage creme og jordbærmousse.

Kh Laura


5 kommentarer:

  1. Hvor er det bare en god idé! Den vil lige lige have i baghovedet..
    Hvad med hindbærmousse og skildpaddecreme? De er begge nemme at lave.
    Prøv at kigge på www.kagekonen.com Hun har mange gode opskrifter liggende og der har jeg fundet de 2.

    SvarSlet
  2. Køb nogle rutebiler (småkager a la kyskager) -knus dem og bland dem i flødeskum. Det smager vanvittig godt.
    En masse forskellig krymmel er også et sikkert hit, hvis der kommer børn.
    Kh. Malene

    SvarSlet
  3. Hej Laura

    Jeg har lavet et indlæg om din hotter her til aften, hvis du har lyst til at kigge forbi. Har du tænkt over, hvor meget stof, du kan bruge? Så vil jeg nemlig se, om jeg ikke kan få det sendt afsted lørdag eller mandag.

    Kh. Lone

    SvarSlet
  4. Vi lavede det i sommers til min datters 2 års fødselsdag. Og det var et KÆMPE HIT, især hos børnene...jeg havde kun flødeskum, kagecreme, bananer og jordbær, 2 farver glasur, og en masse forskelligt krymmel - og det var et hit. Også dagen efter...MUMS.
    Jeg bagte selv bundene for jeg har en god opskrift og det kan jeg bedst lide. Men tro mig, det tager altså længere tid at stikke ud end man lige tror...så sæt masser af tid af.
    God fornøjelse:-)

    SvarSlet
  5. Jeg glæder mig rigtig meget til at tage udfordringen op. Mon opskriften på bundene er en du vil dele?

    SvarSlet