torsdag den 30. december 2010

Trip - Trap - Godnat

 Jeg var så heldig at vinde 2. præmien i Synnes småfolk-giveaway. Præmien bestod af malebøger, bolcher, 4 farver gavepapir og en stor flot plakat. Plakaten havde jeg i forvejen så den Synne har sendt mig har fået nyt liv. 
Plakaten har jeg brugt til at tapesere en skammel til Buster med. En farveprøve fra Biltema, lidt tapetklister og to lag gulvlak - trip, trap, godnat.

Jeg er vild med resultatet - Tak for den fine gevinst Synne.

Kh Laura

onsdag den 29. december 2010

Godt hæklet nytår

Hele blogland ønskes et godt nytår. Jeg ser frem til et år med en masse skønne og sjove indlæg. Tak for det forgangne år og tak fordi I har taget så godt imod mig og mine hæklerier.

Jeg har et mål for det nye år. Et mål jeg ønsker at holde for mig selv - men at mine hæklerier er involveret, så meget vil jeg godt afsløre.

Håber I alle får en dejlig dag på fredag og forhåentlig en knap så tør kransekage som den vi skal have her hjemme :)

Godt Nytår

KH Laura

tirsdag den 21. december 2010

Årets juleand

 Årets juleand er en hæklet en af slagsen. Tror nu ikke jeg vil sætte tænderne i den juleaften men sjov er den.

Busters farmor og farfar har været forbi med hans julegave idag. 
Han fik en fin traktor han kan køre rundt på ude i haven. Han elsker den! Og så er den magen til farfars!(læs: JohnDeer)

Hvis I syntes der sker lidt med bloggens udseende så kan jeg afsløre så meget at Marolle har en finger med i spillet. Glæder mig til den er helt færdig, så må det være tid til en Give Away.

Rigtig glædelig jul.

Kh Laura

søndag den 12. december 2010

Kramme kryds

Jeg har hæklet en lyskurv/ lyskryds til et projekt i billedkunst på semnariet. Det er blevet til et rigtig kramme kryds, man kan slet ikke lade værre at kramme det når man står med det. Stort og blødt.

God søndag

Kh Laura

mandag den 6. december 2010

Hæklet klejner og grænse søgning

Efter at have modtaget det fine forstykke frfa Louise bag bloggen Krea-suset har der rumsteret julekager rundt i hovedet på mig.
Igår, efter en lang dejlig dag med familie jule-tam-tam, sad jeg på sofaen med nålen i hånden og disse kalorielette klejner kom til mig, som lys fra en klar himmel.

Da jeg syntes jeg havde lavet den optimale vejledning til klejnerne var jeg faktisk gået i gang med at skrive den ind med den tanke at den skulle jeg da dele med alle i blog-land. Men så idag bliver jeg pludselig nærig og egoistisk - jeg har lyst til at holde vejledningen for mig selv i håb om en dag at få lov at udgive en masse bøger med finurlige hæklerier. Er det forkert af mig at tænke sådan?

Arh, jeg føler mig splittet.
På den ene side elsker jeg blogland for det fællesskab og for den vidensdeling det står for men samtidig går jeg med tanker om at holde ting for mig selv for "der er jo nogle der kunne kopiere mine ideer".
Kreativitet er min passion og det jeg en dag ønsker at leve af - men hvor går grænsen? Hvor meget skal jeg dele ud af og hvor meget skal jeg holde for mig selv? Og skal jeg overhoved holde noget for mig selv?
Hvis der er en derude der finder grænsen så vil jeg meget gerne bede om kort og kordinater.
Kh Laura

fredag den 3. december 2010

Hæklet kristtjørn

Sådan ser vores advents"krans" ud i år. En hvid muffinform i stål og en hæklet kristtjørn er alt hvad der skulle til.
Vi ved godt vi er lidt bag ud, men vi skal nok nå det.

God weekend

Kh Laura

torsdag den 2. december 2010

Nye venner

Vi har fået to nye venner her hjemme. De lå i en stor kasse hos den lokale genbrugs med et lille skilt om halsen hvorpå der stod; "Vi er ikke blevet gjort færdige...SUK. Kan du hjælpe os?".
Bare skiltet i sig selv gjorde det svært at lade de to små ligge. Den rare dame fik 10 kr og de nye venner var klar til at flytte ind.
De har nu fået dybblå øjne og den ene hår og tøj på.
Busterr har et godt øje til den lille fyr og de vil helt sikker bruge mange timer sammen.


Den anden skal snart flytte igen, den skal nemlig bo hos min lille søde kusine Billie.
Billies nye ven skal gøres flytteklar mens Buster sover ude i stormen og manden er ude at holde vejene fri for sne.
God snestorm til jer alle
Kh Laura