Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

torsdag den 24. maj 2012

Ternet shorts

 Nye shorts til Buster. Den dreng gror som ukrudt i øjeblikket så lidt nyt skal der til.

Shortsene er syet i en super fin bomuld jeg fandt ubrugt i genbrugen. Farverne er virkelig skønne.

Mønsteret er lavet ud fra Marapyttas Julian bukser.

Kh Laura

mandag den 27. februar 2012

Salat af hæklerier - DIY

Jeg har brugt gamle hæklerier fra den lokale genbrug. En aflang og en rund.
 Den aflange har jeg foldet så den passer i højden til et alm iceberg.
 Rullet den til en pølse og hæftet den sammen med nål og tråd (husk at få hæftet midten så ikke den "løber" ud igen)
 Sådan ser den aflange ud efter den er rullet og hæftet sammen (den til højre).
 Den rullede placeres ovenpå den runde og de to hæftes sammen med nål og tråd.
 Et nemt og sjovt stykke legetøj til køkkenet. God fornøjelse

Kh Laura

mandag den 6. februar 2012

Skæg i uge 6 #1

Det er bare skide skægt.
 Jeg hygger mig med at tegne mustasches i øjeblikket - det kan godt være jeg er lidt bagud men man kan jo ikke handle før inspirationen er der.
Min primære inspiration kommer fra Puk som jeg købte en skøn lille flødekande med overskæg af til forårsmarkedet.
Kanden her er større og er egentlig beregnet til sovs tror jeg. en sovsekande, er det noget der hedder sådan ?

Se med resten af ugen hvis du vil se mere skæg

Kh Laura

søndag den 5. februar 2012

Man har kun det skæg man selv laver

Uge 6 bliver en skæg uge. Hver eneste dag skal ugen indeholde noget skæg her på bloggen.
Til det skal jeg bruge en pocelænspen og 7 flødekander.
Spændt? Så følg med i uge 6.

Kh Laura

torsdag den 19. januar 2012

♥- hilsen Moster

Jeg får den ære at blive tildelt titlen som Moster inden længe. Jeg har syet et nyt betræk til en Voksipose jeg har fundet i  genbrugsen.
Min søster har selv valgt stoffet til betrækket, men Moster her har sneget en lille kærlig hilsen ind.
Jeg GLÆDER mig til at blive Moster og jeg er uden tvivl GOD til det.

Kh Laura

onsdag den 11. januar 2012

Knapper

Jeg skulle egentlig bare til byen efter to knapper til et næsten færdigt stk hækletøj. Jeg kørte forbi genbrugen på vejen og endte med at købe en æske fyldt med fine knapper.
Er ret godt til freds med at give 10 kr for en hel æske knapper, frem for 12 kr for to stk.

Hvad med dig? Er du også til genbrugs knapper?

Kh Laura

tirsdag den 10. januar 2012

MoodHouse

Jeg fik en god ide - købte en opslagstavle i genbrugsen - gav kæresten instrukser og vuptii, et MoodHouse.
Jeg ser frem til megen god inspiration. Og vil starte med at bruge MoodHouseet til DENNE fede udfordring. Hvad med dig? Skal du ikke "lege" med?

Kh Laura

tirsdag den 25. oktober 2011

Lopper, stoffer og skøn med-blogger

Weekenden bød på lopper af den usædvanlige slags.
En gul sag til 'samlingen'.
 En stor skøn blå sag fra Kartell
 Lidt stoffer blev det også til.
Bamse og Kyllin´g i voksen str med pudevår. Det har en plet/afblegning ca midt på. Bytter/sælger gerne.
 Det fineste print i de skønneste farver -som slet ikke kommer til sin magt her på billedet. En hel ny-gammel metervarer. Jeg har to stk på ca 140 x 160 cm som jeg gerne bytter/sælger.
 Sidst men ikke mindst -en ´lille hyldest til blog-land og dets fantastiske 'indbyggere'. MosterPip havde sat dette fantastiske skab til salg, jeg faldt straks for det men logistiken om at få fragtet skabet tværs over Sjælland fik mig til at tøve.
MosterPip skrev il mig i går eftermiddag at hun i dag, tirsdag, skulle til Vordingborg og at hun gerne ville komme forbi med skabet. - Pia, du er en stjerne.
Jeg har været på arbejde hele dagen og kommer hjem og finer denne skønhed sat i vores lade. Jeg KNUSELSKER det og har allerede hængt det op (hvis ikke lige det var fordi manden synes han skulle lave noget andet først).
Skabet er født med låger som jeg har taget af, jeg er vildt med den grønne farve det har invendigt og har besluttet mig for ikke at gøre noget videre ved det. Måske lige tapesere lågerne, men det er også det.

Åh hvor er jeg glad for det skab og mine fine nye lopper.

Kh Laura

mandag den 17. oktober 2011

Forberedelser og ø-lopper

Jeg arbejder på højtryk for at blive klar til julemarked i Horsens d. 18.-20. nov. Det er jo pludselig meget meget snart.


Den forgange uge bød på en smule ø-lopper. endnu engang fra Læsøs fantastiske gemmere.
Baby sengetøj - hvem der bare havde en lille pige

Juniorpudevår

Bamse og Kylling i kulden til juniordyne

Et forstykke i det mest fantastiske print

Nå men tilbage til forberedelserne.

Kh Laura

tirsdag den 20. september 2011

En ny grøn..

..stol, stod og skeg efter at komme med hjem på dagens genbrugstur.
 Nu er det jo ikke fordi vi mangler fine børnestole her i huset -men ak, til 15 kr kunne jeg da ikke lade den stå.
 Er der mon en der kan tyde det der stempel?
Kh Laura

fredag den 29. juli 2011

Se, dét var meget bedre

Det gule er sat ud af spil og erstattet med denne skønhed. Et gammel slidt teaktræs skab har fået maling og det skønne grafiske tapet fra Ferm Living.
Jeg er rigtig glad for resultatet. Dét er meget mere mig!
Den lille røde skammel er en af de mange ting der kom med hjem fra Læsø. Den er blot blevet vasket og efterfølgende tapseret med mit absolut farvorit tapet - ja, jeg har altså noget med de små søde mænd i uniformer.

God weekend

Kh Laura

mandag den 16. maj 2011

Mændene mine ♥

Jeg har længe ønsket mig et 'pas på mig' skilt til vores indkørsel men har ikke kunnet finde det jeg ville have. Nemlig det helt nostalgiske med den lille pige med den røde ballon, som det så ud da jeg var barn.
Men tænk engang, da jeg kom hjem fra Fyn forrige weekend stod det der! Lige som jeg havde ønsket mig det allermest.
Kæresten havde luftet ideen om at finde sådan et skilt til min fødselsdag for mine forældre, og min far havde været i staldet og havde fundet skiltet fra min barndom frem. Skiltet blev i sin tid taget ned da farverne var falmet helt væk.
Kæresten har været henne og renovere det og har malet det op så Buster kunne give mig det til mors dag.


Mændene mine ♥

Kh Laura

Lige en sidebemærkning om mi´n Give away i samarbejde med Filabel.dk.
Blogger har klokket i det og nogle få kommentar er blevet slettet - vil du være 100 % sikker på at du stadig er med i opløbet på det fantastiske sengetøj så tjek lige om din kommentar er der endnu. Linket til Give awayen finder du øverst i sidebaren til højre.